Island er en stor ø – større end de fleste er klar over – ca 103.000 km2. Ringvejen Island rundt er ca 1500 km og med afstikkere ind til de mange spændende seværdigheder kommer du nemt til at køre over 2000 km.
Vores kør selv rundrejser er velegnet for dig der vil være så fleksibel som muligt og kunne selv bestemme farten og tempoet.
Bilen afhentes ved ankomsten til Keflavik Lufthavn og afleveres samme sted medmindre andet aftales.
Indkvarteringen er forudreserveret og du behøver således ikke at tænke på andet end at nyde den storslåede natur.
De islandske veje er ikke så slemme som rygtet siger og en 4-hjuls trækker er ikke en nødvendighed for at komme øen rundt og opleve de vigtigste seværdigheder.