På Den Klassiske Rundrejse rejser du hele Island rundt. Du oplever Islands
smukke landskab, vandfald, varme kilder, gletsjere og charmerende fiskerbyer.
Undervejs oplever du bl.a. Den Gyldne Cirkel med Gullfoss-vandfaldet, Geysir
og Nationalparken Thingvellir, hvor verdens første parlament blev dannet i år 930 og er en vigtig del af Islands historie. Oplev og nyd desuden seværdigheder som billedskønne Skogafoss, Vatnajökull, som er Europas største gletsjer, de betagende Østfjorde, Mývatn og Dettifoss – et af verdens kraftigste vandfald.
Du kører Island rundt i bus i en lille gruppe med max. 16 personer. Vores erfarne dansktalende guide ledsager dig hele vejen og fortæller om seværdighederne krydret med fortællinger om
Islands historie, kultur, sagaer m.m.
Ønsker du at opleve så mange af Islands naturskatte som muligt på kort tid, vil vi
varmt anbefale ”Den Klassiske Rundrejse”.