Kør selv ferie Island

Island er i hele sommerhalvåret en drømmedestination, hvis du holder af kør-selv ferie. Hvis du gerne vil udforske sagaøen på egen hånd og i dit helt eget tempo. B&P Travel sørger for at booke alt for dig til din kør selv ferie i Island; fly, bil og indkvarteringer!

Ringvejen i Island går hele vejen rundt om øen og skaber derfor gode forhold til kør selv ferie i Island. Den er asfalteret og så i god stand, at man sagtens kan køre hele øen rundt på en uge eller gerne mere, hvis man har tiden til det.

Se vores udvalg af kør-selv rejser til Island forneden.

Kør-Selv ferie


Vores anbefalinger til din kør selv ferie Island

Som nævnt er ringvejen asfalteret og der er dermed rigtig fine forhold på din kør selv ferie i Island. Du kan sagtens klare rundrejsen på en uge, dog må der forventes lange køre strækninger, da Island er 2,5 gange større end Danmark.

Hvis du vil have god tid til at at stoppe op og udforske alle de spændende lokaliteter nærmere, så anbefaler man at give sig lidt mere tid. Seværdighederne må man da se!

Det ideelle er derfor at bruge 11 dage til to uger på projektet, måske endda mere, hvis du har tiden. Eller at du simpelthen allerede hjemmefra har udvalgt en del af øen, som du ønsker at fokusere på. Så undgår du at blive stresset på din ferie.

Ringvej 1 eller highway One – and Only, som mange spøgefuldt kalder den, går langs kysten det meste af vejen, men der er i dag mange afstikkere ind i landet af rigtig god kvalitet. Så god, at du fint kan klare dem i selv en lille og billig personbil.

Vil du længere ind i landet, slipper asfalten op, og gruset tager over. Det er herinde, de mange forruder får deres banesår. Her, de mange revner opstår efter uundgåelige stenslag. Herinde, man ikke kan eller må færdes uden 4-hjulstræk og god frihøjde. Man skulle jo også gerne sikkert tilbage igen.

Kør-selv ferie kan naturligvis kombineres med overnatning i telt, hvis man vil holde prisen helt i bund. Men dels er der ikke så mange campingpladser på Island, og dels behøver det ikke være dyrt at checke ind hos en af de mange Bed & Breakfast udbydere. Disse er efterhånden af en så høj standard mange steder, at de nærmere er at ligne med mindre hoteller. B&P Travel booker indkvarteringerne Island rundt således, at du ikke skal tænke på andet end at opleve en masse når du køre fra A til B og fra B til C osv.

Samtidig får man her en tæt kontakt til de lokale islændinge, som altid kan bidrage med vigtig og helt opdateret viden, man ikke finder i turistbrochurerne.

Og det er guld værd, når ukendt terræn skal udforskes.