Kør-selv ferie på Færøerne

Højt oppe i Nordatlanten og som en del af det danske rigsfællesskab ligger den lille øgruppe Færøerne. Øerne er opkaldt efter de mange får, der gennem århundreder har græsset på de saftiggrønne græsskråninger, der kun sjældent lider af vandmangel.

Tag derfor med B&P Travel til de græsklædte klippeøer og nyd en herlig kør-selv ferie på noget af den fineste asfalt i hele Nordatlanten. Hold et vågent øje med får og gæs og få dig en hyggelig sludder med de lokale færinger, som alle forstår og taler et godt dansk.

Kør-selv ferie


Hvorfor er det godt så godt at køre på Færøerne

Færøerne får et stort årligt bloktilskud fra den danske stat, som har gjort det muligt at udvikle og vedligeholde et fornemt vejnet på alle øerne. Med dertil hørende tunneler, som forbinder byer og bygder, der fra gammel tid har været isoleret fra hinanden. Mest kendt er her tunnelen til Gásadalur (Gåsedalen), hvorfra øen Mykines kan ses.

Det gode vejnet gør denne nordatlantiske øgruppe til noget nær det ideelle rejsemål, hvis man drømmer om kør-selv ferie til Færøerne. Man skal dog være klar over, at vejene på Færøerne primært ejes af de mange får og gæs, der går frit omkring på marker og veje.

Her er der ingen hegn, som spærrer dem inde. Hverken får eller gæs holder sig derfor tilbage, når asfalten skal krydses, så det må gæstende bilister gøre. Bilerne har altid vigepligt, når man er på kør-selv ferie til Færøerne!

De enkelte Færøer er små, og vejene byder næsten altid på fascinerende udsigt til vand – det være sig smukke fjeldsøer på de grønne græsmarker eller den storslåede blå eller grå Nordatlant med de næsten altid hvide skumtoppe.